Kollektiv Trafik Konference 2026
Transportøkonomisk Forening (TØF) og Kollektiv Trafik Forum (KTF) inviterer igen til den årlige Kollektiv Trafik Konference
Årets tema er forholdet mellem land og by i den kollektive trafik. Hvordan sikrer vi mobilitet i hele landet? Hvordan skaber vi attraktive alternativer til bilen i både tætbefolkede byområder og tyndere befolkede egne? Og hvordan udvikler vi fremtidens kollektive trafik, så den understøtter både vækst, sammenhængskraft og den grønne omstilling?
Konferencen sætter fokus på nogle af de mest aktuelle emner inden for kollektiv mobilitet og transportplanlægning:
- Byudvikling og mobilitet
- Fremtidens førerløse mobilitet
- Kollektiv trafik og incitamenter
- Fremtidens tog
Som en del af konferencen afholder vi en ordførersamtale med fokus på dialog mellem Folketingets transportordførere og sektorens fagfolk. Formatet adskiller sig fra en traditionel paneldebat ved, at ordførerne får mulighed for at stille spørgsmål direkte til eksperter og praktikere fra den kollektive trafik og tage en åben samtale om de emner, de ønsker at blive klogere på.
Konferencen byder desuden som altid på gode muligheder for at møde kolleger og samarbejdspartnere på tværs af sektoren.
Vi glæder os til at byde velkommen til en inspirerende dag med faglig fordybelse, debat og netværk – efterfulgt af middag og uformel erfaringsudveksling.
Information om arrangementet
Dato og tid Mandag d. 5. oktober 2026 kl. 10:00 til 21:30
Tilmeldingsfrist Fredag d. 2. oktober 2026 kl. 12:00
Sted
Scandic Spectrum
Kavlebod Brygge 10
1560 København V
Arrangør
Transportøkonomisk Forening, TØF - Transportøkonomisk Forening
Tlf. +45 31348898
toef@toef.dk
Indlæser