Banen Bredes Ud: Transportens Nye Veje

Det er en spændende tid for jernbanerne i Danmark og der står mange nye projekter for døren. Derfor har TØF arrangeret et gå-hjem-møde med fokus på, hvad der rører sig indenfor jernbanerne, hvor vi skal skabe overblik over de mange nye initiativer. Her har vi invitereret to eksperter på området til at fortælle om, hvilke nye projekter de står klar til at præsentere frem mod 2035. 

Alex Landex, senior chefkonsulent hos Rambøll, vil holde et spændende oplæg om de betydelige investeringer, som Privatbanerne står over for frem mod 2035. Han vil gennemgå Privatbanernes nuværende tilstand, efterslæb samt det nødvendige vedligeholdelsesbehov med særlig fokus på Privatbanerne øst for Storebælt. Investeringerne inkluderer fornyelse af togflåden, omfattende sporfornyelser, udskiftning af blød bund, sikring af prioriterede overkørsler og løbende vedligehold af infrastrukturen. Dette oplæg giver et indgående indblik i de strategiske investeringer og nødvendige opgraderinger, der skal sikre fremtidens privatbaner.

Jan Erik Schneider-Tilli, programchef hos Banedanmark, vil præsentere de spændende projekter, Banedanmark har planlagt for den kommende tid. Hans oplæg vil omfatte ombygningen af København H, som skal sikre en mere stabil drift og sikring til fremtidens passagermængder. Dette oplæg vil give et omfattende overblik over de strategiske projekter, der skal forbedre og udvide den danske jernbaneinfrastruktur. 

Praktisk information:
  • Dato: Mandag den 17. juni kl. 15.00-17.00
  • Sted: Movia, Gammel Køge Landevej 3, 2500 Valby. Du har også mulighed for at deltage via teams (Teams link udsendes samme dag, som arrangementet afholdes). 
  • Pris: Gratis for medlemmer af TØF. Pris for ikke-medlemmer: 650 kr. ekskl. moms. Pris for studerende: 100 kr. ekskl. moms. Indmeldelse i TØF kan ske her: https://www.toef.dk/medlemskab. 

Information om arrangementet

Dato og tid Mandag d. 17. juni 2024 kl. 15:00 til 17:00

Tilmeldingsfrist Mandag d. 17. juni 2024 kl. 14:30

Sted Movia
Gl. Køge Landevej 3
2500 Valby

Arrangør

Transportøkonomisk Forening, TØF - Transportøkonomisk Forening
Tlf. +45 31348898
toef@toef.dk

Hop til start tilmelding