TØF inviterer til et fyraftensarrangement i slutningen af september, hvor vi sætter fokus på elektrificering og den grønne omstilling. Med mange sektorer, der nu kigger mod elektrificering af deres flåder, står vi over for en udfordring: Hvordan sikrer vi, at elnettet kan håndtere denne massive efterspørgsel? Flere debatører peger på behovet for betydelige investeringer i elnettet for at understøtte denne grønne strategi.

For at belyse dette har vi inviteret to nøgleaktører. Først vil Radius, som er en del af Andel og ansvarlig for store dele af elnettet på Sjælland, give os en status på elnettets tilstand og fremtidsudsigterne for nødvendige udvidelser. Dernæst får vi besøg af DSV, en førende transportvirksomhed med ambitiøse grønne mål, der vil dykke ned i, hvad en udvidelse af deres elektrificering konkret kræver.

Kom og vær med til at diskutere fremtiden for den grønne omstilling og få indsigt i, hvad der skal til for at vi når vores mål!

Oplægsholdere
 
Christian van Maarschalkerweerd, Markedsindsigt & Relationer, Radius
Alexander Bjørn, Sustainability Manager - Road, DSV